I dag bringer vi en god nyhed til gør-det-selv iPad-reparatører. Den nyeste iPad på markedet, iPad 4 (eller iPad med Retina display) har nemlig samme frontglas som iPad 3. Derfor kan man hurtigt komme i gang med at reparere sin 4. generations iPad, hvis man har været uheldig med glasset – man skal dog være forsigtig, for der er kommet en helt ny type home-knap som let går i stykker.
Anders Nielsen fra vores samarbejdspartner iMania.dk har følgende at sige til dem der selv vil prøve at reparere iPad 4:
“iPad 4 er ikke vanvittigt anderledes at afmontere glasset fra end iPad 3 og vi har været så heldige at vi kan bruge det samme glas, for det er helt identisk, så vi er godt i gang med at reparere iPad 4′ere. Dog skal man være meget forsigtig når man åbner den i nederste venstre hjørne, for home-knappen sidder ikke længere bare fast på glasset og laver forbindelse til dock-stikket (ladestikket, red.), men er forbundet direkte til logic-boardet med et tyndt flexkabel som er klistret til glasset. Hvis man kommer til at skære det over har man problemer, for det findes ikke som reservedel endnu.”
Vi ønsker derfor alle der selv vil prøve at reparere deres iPad 4 held og lykke med home-knappen.
iMania.dk sælger iPad 4 glas som reservedel for kr 1199,- og tilbyder at udføre reparation af iPad 4 glas for kr 1549,- inkl reservedele, mandetimer og returfragt ved forsendelse.
Source:
http://www.iphonenyheder.dk/ipad-4-har-samme-frontglas-som-ipad-3-men-helt-ny-home-knap/